Nypuritanisme?

Meget er og bliver jeg kaldt, men nypuritaner. Den var ny!

Alle der kender mig, ved hvilket fordsomsfrit, liberalt og frisindet menneske jeg er(eventuelt bilder mig ind jeg er), så nypuritaner hmmm.

Anledningen er at jeg absolut bilfalder, at en cafeejer netop har fået dom for at han naturligvis selv må lave regler om, hvorvidt han tillader amning i sin café eller ej.

Det har faneme ikke noget med purtianisme at gøre.

Nærmest tværtimod.

En ny mafia har for nogle år tilbage i næsten ubemærkethed set dagens lys.

Den hedder ammestuemafiaen, og dens medlemmer er kvinder fra 25 og opefter.

De kvinder, som tager deres graviditet MEGET alvorligt, så alvorligt, at det meste liv omkring dem stopper, pardoksalt alt i mens livet inde i dem vokser sig stort og stærkt.

De kvinder, som ikke tillader ret meget mand i deres liv før og efter deres graviditet. Ofte med det helt evidente resultat at de går fra hinanden efter graviditeten eller efter all time klassikeren, ‘Barn nummer to, som skal redde vores forhold’.

De kvinder som ikke tillader ret meget andet socialt liv omkring deres graviditet end fra ligesindede.

De kvinder, som måtte mene at det er de er gravide eller har født, skal få verden til at dreje sig om dem og deres nyfødte.

Misforstå mig nu ikke, reproduktionen er ikke kun smuk og forunderlig, men også aldeles nødvendig, i sagens natur.

Det er bare ikke det samme som at alle i deres nærhed, mennesker de møder på deres vej alle blot klapper hælene i, og bifalder deres store arbejde for artens videre eksistens.

Bum! There I said it.

Faren til fire skønne, sunde unger.

Faren til en pige, som bliver alt for stor, alt for hurtigt, og hvad så?

Det er IKKE alle, som mener at der bør tages ekstra meget hensyn til dig, din klapvogn og din skønne unge.

Jeg ved det kan være en hård erkendelse, men sådan er det.

Derfor bør ammestuemafiaen, stor og faretruende som den måtte synes, måske justere bare en lille smule i regelsættet, tankegangen og deres aktuelle opførsel.

Hold da kæft jeg bliver sgu hverken forlegen, rystet eller forarget over at et fruentimmer løsner lidt på brystpartiet, og lader det sultne  barn komme til.

Jeg fatter blot ikke hvorfor det skulle være bagstræberisk, puritansk eller ilde set, at have muligheden for at sige det gider jeg/vi ikke se på!

Ja caféejeren kunne have et seperat rum, en skillevæg, et hjørne til amning, men han kan da for helvede også sige, jamen det vil jeg ikke have på min café!

Og lad nu vær, nej det er ikke det samme, som at udelukke en bestemt befolkningsgruppe, det er hans valg.

Præcis som det er moderens valg ikke at malke en smule mælk ud(eller gud forbyde det!) lave en flaske mælkeerstatning, og tage med hvis behovet for café behovet er så akut udtalt.

Hvad fanden har det med nypuritanisme at gøre???

Et aldeles frit valg i et frit land, eller nogenlunde frit.

Det minder mig om den uskrevne regel mafiaens forsøstre besluttede på befolkningens vegne i 90erne. Dogmen om at hvis farmand ikke var til stede ved fødslen helst med smalfilmskamera, mobiltelefon og optager nede mellem benene på sin fødende kone…ja så var farmand ikke en god, engageret og kærlig farmand.

PIS!

Jeg har fire børn, og kun ét af disse børn har jeg set komme til verden.

Ved den lejlighed var jeg så helt igennem en stjerne, at jeg på det nærmeste tog mere af jordmoderen, sygeplejersken og min kærestes opmærksomhed, fordi jeg skiftevis var ved at besvime, skulle have vand og forsøge at opmuntre min kæreste, som tog hele seancen i stiv arm.

Latterlige uskrevne regler iværksat af ammestuemafiaen og dens disciple.

Denne her regel har jeg hørt bl.a. Hella Joof det dejlige menneske forsvare helt her oppe i 10’erne.

For ikke at tale om lige så dejlige Anne Bjarup Riis, som indrømmet mødte en meget provokerende Klaus Riskær i en historisk ‘debat’ på ‘Gomorgen Danmark’.

Men essensen var sgu da den samme, det må folk da selv finde ud af!

Elsker jeg Kaspar(for det var hans fødsel jeg var vidne til) mere fordi jeg var der i det guddommelige øjeblik?

Hvad tror du selv???

Det er folks eget valg!

Ligesom det også er den nuværende ammestuemafias’ helt egen opgave at vurdere, hvor de vil kræve deres ‘ret’, og hvor de må -hvor urimeligt det måtte synes- respektere andre mennesker og andre menneskers valg.

Nogle af mine bedste venner er homoseksuelle, nogle af dem skrigende, stolte, livsglade, udfarende homoseksuelle.

Jeg starter lige med den, for nu går jeg så i gang med andet kapitlet i den påståede nypuritanisme.

Foranlediget af en gumpetung, kluntet formuleret leder i JP omkring busser, Århus og en ‘bøsseparade’.

Alene ordet bøsseparade lyder som noget fra Cirkusrevyen 1979. Bøsseparade.

Ligesom bøsseløb…hold da helt kæft! ‘Se lille søn, se nede på gaden der løber bøsserne om kap’.

Voreherrebevares.

Bøsserne må efter min mening gå i parade fra Gedser til Skagen. De må tungekysse til‘YMCA’ og lave frække moves på bagladet af en traktoranhænger til grand prix hits.

De må for min skyld sprøjte flødeskum efter hinanden og tørre det af med tungen til tonerne af ‘I Will Survive’.

Jeg forholder mig blot retten til ikke se på det!

Vorherrebevares, det har sgu da INTET med puritanisme at gøre.

Det er mit frie valg.

At jeg synes det kan bringe et vildt karikeret billede af homoseksuelle generelt, er så det tab jeg (og nogle af mine venner) må leve med.

Jeg bliver ikke forarget, jeg bliver ikke forlegen eller rasende.

Ligesom kvinderne er mere end velkomne til at gøre præcis det samme.

Igen vil jeg i al beskedenhed gerne have lov til ikke at se på, eller eventuelt vende hovedet.

Præcis ligesom når jeg ser en ikke specielt engageret, ikke rytmisk stripper slange sig splitternøgen på det beskidte gulv gæsterne indtil for et øjeblik siden dansede rundt, vælger at kigge den anden vej!

Fordi det gudske tak og lov er tilladt for homoseksuelle at skilte med deres kærlighed, at holde hånd, at kysse, at kramme, nusse og pusse, er vi sgu da for længst kommet til en tid, hvor det ikke nødvendigvis er sådan at fordi man må, så gør man det hele x 1000 med confetti og creme som tilbehør.

Derfor bør moderne, velfungerende homoseksuelle præcis ligesom alle andre, da godt huske på at alle mennesker er forskellige.

Alle menneskers blufærdighedstærskel er forskellig.

Børn, teenagere, ældre kan da blive dybt krænkede uden at vi taler fysisk, over andre menneskers helt overdrevne fremvisen af deres fysik og fysiske aktiviteter.

Det gør da hverken dem eller os andre til nypuritanere!

Det handler om at vise respekt overfor andre mennesker og andre synspunkter. Fordi vi har religionsfrihed og muligheden for at gøre grin med det hele hele tiden, behøver vi da ikke at gøre det.

Det hele mister jo også effekten, nuancerne, forskelligheden hvis vi ikke kan tage bittesmå hensyn til hinanden.

Det kalder jeg ikke nypuritanisme det kalder jeg for nyrespekt.

P.s. De modbydelige overfald som desværre stadig finder stede på homoseksuelle skal der slås ekstremt hårdt ned på! Hvis man overfalder et andet menneske på grund af menneskets seksualitet er det en hatecrime, og disse skal honoreres med fængselsstraf og tvungen behandling efterfølgende.

P.p.s. Denne note/blog er inspireret af de mange dejlige, provokerende, sjove kommentarer jeg har fået på min Facebook-væg og af denne blog:

http://piopio.dk/den-nypuritanske-hojslette/

Kh.

Dan