Tal ud!

Det har været under opsejling længe! Ønsket fra min side om at holde foredrag. “Skriv dine erindringer først”, lyder det velmenende men også ret tåbelige råd fra folk med forstand på den slags.
Tåbeligt fordi jeg sgu da godt kan have noget på sinde uden at mene jeg nødvendigvis ønsker at lave mine erindringer lige nu!
Arte, Athena og Artpeople, har alle sagt pænt nej tak til at repræsentere mig som foredragsholder.
Til min store undren.
“Vi har så mange foredragsholdere”. Ja men I har mig og min historie.
“Vi har en del, der minder om dig rent emnemæssigt”. Nej der findes kun en Dan Rachlin.
Nå men jeg venter som bekendt ikke på bedre tider, eller at langsommelige gammeldags firmaer får fingeren ud. Så nu er min fordragsvirksomhed en realitet!
Jeg har pt. kun et foredrag på hylden, men sikke et! Det handler om mine oplevelser med det årti, der nægter at give op: 80erne.
Da jeg var med til at bryde monopolet med starten på ‘The Voice’.
Da jeg startede med at lave tv på Kanal 2 og senere TV2.
Og naturligvis en hel masse om musikken i 80erne. Med enkelte musikalske smagsprøver på nogen af 80ernes største stjerner.
Hvad var det med 80erne, der gør dem så populære nu 25 år efter de sluttede?
Hvad kunne firsermusikken?
Hvad var det for en tid for dig?
Hvordan var det at være midt i medieorkanen?
Få svar på det og meget mere i mit foredrag 🙂
Ingen kommentarer endnu