Never surrender!

Tænker du over din opførsel?

Før jeg fortæller min historie, vil jeg gerne knytte følgende kommentarer til den: Jeg fortæller den, fordi jeg har nogle gode venner. Og fordi jeg synes, at man skal tænke sig om i forhold til egen opførsel. Det er muligt, at du efter historien føler trang til at kritisere mig for at skrive den, eller vil spørge hvorfor jeg skrev den. Det har jeg nu forklaret.

Mine gode venner Philip, Joakim og Ole åbnede for lidt over to år siden Club Riva på Rungsted Havn.
Tanken var at voksne mennesker i området skulle have mulighed for at danse, drikke sjusser og feste.
På Riva serveres der også mad, og lokalerne kan lejes til private arrangementer.

Selvom nogen måske tror, at alt i Rungsted er beklædt med guld og skejserne sidder løst, kan de godt tro om igen. Det er hamrende svært, at få et forholdsvis lille sted til at løbe rundt.
Tænk bare på en januar aften i minus ti grader på havnen. Julefrokosttiden er der, hvor en stor del af årets omsætning skal i hus. Og der er også godt besøgt på Club Riva i disse weekender. F.eks. i denne weekend, hvor stedet er pakket og alle borde er reserverede.

Midt på aftenen arriverer Karsten Ree og hans kæreste Janni. De sætter sig ved et af de reserverede borde, hvor aftenens værtinde informerer dem om, at bordet er reserveret, men at de er velkomne til at sidder der, indtil selskabet kommer. Da selskabet kommer nægter parret, at flytte sig. Det bliver til ‘ved I ikke hvem vi er’ og en masse bøvl, der først stoppes, da dørmanden fysisk fjerner hr. Ree.
Én ting er at hr. Ree ikke lægger nogen som helst form for reel omsætning på Riva( en vand eller husets vin hver tredie måned kan ikke betale huslejen) noget andet er at have minus respekt for mennesker, som tager en chance og skaber aktivitet i nærområdet.

Jeg synes Karsten Ree og frk. Janni skulle skamme sig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Never surrender!