Nypuritanisme?

Dengang.

Det kunne næsten ikke være bedre.

The Voice gik i luften på en fredag.

Efter intense uger med opbyning af studie, masser af diskussioner og øvere, gik den i forvejen så omtalte radiostation i luften på 102,8mhz fredag den 8. juni 1984.

I øvrigt dagen, hvor man fejrer George Orwells’ fremtidsbibel ‘1984’. How about that!

Studiefaciliterne var en toværelses lejlighed iValkendorfsgade bag Gråbrødre Torv, som Otto Reedtz-Thott havde lånt af sin onkel Peter Tholstrup,som var kongen af restaurationer på torvet.

Et forlokale, reception, redaktionsrum, hænge ud rum, og så et studie. Studiet skulle passeres, hvis man skulle på toilettet, der i øvrigt var udstyret med et af de gammeldags toiletter, hvor vandet/skyllet kommer ovenfra med et brag!

Således var ingen heller ikke lytterne i tvivl om, når nogen på The Voice havde været på toilettet!

Henrik Hannibal min anarkistiske, punkede, filosofiske, øretæveindbydende kollega var første mand i æteren.

Han sendte på den rolige, sjove og professionelle måde, som sidenhen blev hans kendetegn.

Voice blev desværre aldrig rigtig den legeplads og den radio, den punkede Københavnerknægt drømte om.

Formen ‘more music less talk’ passede tro det eller lad være mere til den 20-årige Dan Rachlin.

Jeg gik til eksamener efter et tvivlsomt år på Købmandsskolen i Nyropsgade, i et anfald af at jeg seriøst i flere minutter troede jeg skulle være forretningsmand/erhvervsagtig-type.

Min endelige eksamen endte i øvrigt med imponerende 6,2 i snit, fordi starten på The Voice sjovt nok fyldte mere i mit hovede og hjerte end organisation, driftsøkonomi og gud bedre det regnskabslære.

Jeg havde set frem til premieren med kæmpe forventninger. Efter fem år som aktiv dj i Skyhigh Mobil Discotek og klubjobs på Ryttergården i Klampenborg, var jeg SÅ klar til at lave radio.

Der findes båndede optagelser af mit første program, dog ikke noget jeg selv har i arkiv, og heller ikke noget jeg nødvendigvis hører ret ofte.

Men det vist meget godt.

I dagene og månederne, som fulgte fik jeg i hvert fald mast mig selv godt og grundigt ind i sendefladen. Med et enkelt længerevarende afbræk, da jeg tog til Israel i 14 dage i juli måned. Til min fætters bar-mitzvah.

Da jeg vendte hjem var der gode og dårlige nyheder, The Voice var klar til at jeg kunne sende videre.

Min kæreste igennem to år havde brugt min rejse til at hygge sig med min bedste ven!
Det sidste endte efter flere måneders efterfølgende forsøg på at klinke skårene. Men man kommer sig aldrig over, når ens bedste ven har dusket ens elskede kæreste!

Den nye status som single viste sig dog ikke at volde så mange smerter. Rygtet om den letlevende dj fra The Voicevar i hvert fald løbet før min egen skygge.

Da jeg i løbet af sensommeren startede som resident dj påPrivé i Ny Østergade var det under alle omstændigheder ikke interesse fra det modsatte køn det skortede på.

Det betød et kaotisk farvel til 1984, hvor piger væltede ind og ud af mit turbulente liv. Bogstaveligt tag.

Men den kan vi jo tage næste gang 🙂

Kh.

Dan

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

 

Næste indlæg

Nypuritanisme?